5G internet

5G er voldsomt hurtigt og helt klart fremtiden, men for at få den høje hastighed, ja så kræver det, at du er i et område, hvor der er god dækning.

Prioriterer man et sommerhusområde kontra en stor by, når en ny dyr teknologi udrulles i Danmark?

Nej, sommerhusområderne er nedprioriteret og kommer helt i sidste ende, mange af dem har ikke engang 4G dækning i dag og du skal ikke forvente 5G kommer i 2023.

5G er under udrulning i Danmark

TDC er det netværk, som er foran de andre og allerede nu dækker ret godt i Danmark, men primært i de områder, hvor der bor flest mennesker.

Da TDC købte licenser til at sende 5G i Danmark, blev de også tvunget til at lave god dækning i omkring 100 udvalgte områder med elendig dækning.

Det betyder, at TDC er forpligtet til at opsætte master i de udvalgte områder og vi alle i Danmark på den måde får en kæmpe fordel af 5G.

Selv om der ikke bor ret mange i et stor område, så er TDC forpligtet til at dække det med 5G og det hjælper særligt i sommerhusområderne, hvor der er få indbyggere pr. kvm.

Er der 5G dækning i dag?

På Mastedatabasen.dk kan du indtaste en adresse og se hvilke master der er opstillet tæt på adressen.

Den nærmeste mast kan du klikke på og se hvem ejer. Er det f.eks. 3 mobil, der ejer masten, kan du få mobilt internet fra både 3 mobil og Oister (Oister er ejert af 3 mobil).

Er det TDC, der har nærmeste mast, ja så kan du få mobilt bredbånd fra både Yousee og Telmore.

Telia og Telenor masterne giver adgang til trådløs internet fra CBB, Callme, Telia og Telenor samt Ok mobil.

Det er med andre ord en god ide, at tjekke hvilke mobilselskaber, der har en mast tæt på området.

TDC har bedst 5G dækning

TDC gik all-in på 5G og er derfor i dag der mobilselskab, der har bedst 5G dækning i Danmark og det vil være ret usædvanligt, at du kan få bedre dækning hos et af de andre to netværk.

Vi kan derfor kun på det varmeste anbefale, at tjekke TDC dækningskort og vælge ”indendørs dækning”, så du kan se om der teoretisk er god dækning i sommerhusets område.

Bemærk ordet teoretisk – Det er sådan at alle dækningskort bygger på teoretisk data og ikke målinger i praksis.